Log ind

Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke registreret bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.

De 12 Trin (Som jeg fortolker dem og bruger dem)

De 12 Trin
(Som jeg fortolker dem og bruger dem)


Første Trin: Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for alkohol, og at vi ikke kunne klare vort eget liv.
(Jeg erkendte at jeg ER alkoholiker og at jeg havde ødelagt mit eget og andres liv pga. min alkoholisme.)

Andet Trin: Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.
(Jeg vidste at jeg ikke ville kunne få et værdigt liv uden hjælp udefra.)

Tredje Trin: Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Gud, sådan som vi opfattede Ham.
(Jeg besluttede at tage imod den hjælp jeg fik tilbudt og lytte til hvad andre der havde været turen igennem fortalte mig) (Min Gud viser vejen ved andres handlinger og erfaringer)

Fjerde Trin: Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse.
(Den sværeste del, at være ærlig over for mig selv i forhold til hvad min alkoholslime har været skyld i. Hvor mange mennesker jeg har såret i min aktive tid.)

Femte Trin: Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vore fejl.
(At indrømme over for Gud at jeg har fejlet og brugt mit liv forkert, det var også vigtigt at indrømme dette over for mig selv og være ærlig i min indrømmelse, endelig føltes det som en utrolig lettelse at indrømme det overfor et andet menneske, så var det endelig ”sluppet” ud og var fremme i lyset.)

Sjette Trin: Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrist.
(Dette betyder ikke for mig at jeg bare siger til Gud: ”Lav mit liv om, ret op på alt det jeg har gjort galt”. Det betyder at jeg hver dag skal arbejde med mig selv og på at ændre det dårlige til det gode, at jeg søger Visdom og hjælp fra alle der er omkring mig.)

Syvende Trin: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl.
(Som i sjette trin, Det er mit job at ændre mit liv og gør de fejl gode igen som jeg har begået.)

Ottende Trin: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og var villige til at gøre det godt igen.
(At lave denne liste kan være et svært stykke arbejde, hvem skal med, hvor små eller store fejltrin skal jeg beskæftige mig med. Det er her vigtigt at jeg starter med de største fejltrin og bevæger mig ”nedad”.)

Niende Trin: Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville såre dem eller andre.
(Her er det især vigtigt ikke at gør ondt værre, selv om det er for min egen skyld at jeg skal gøre mine fejl gode igen, har jeg ikke ret til at lade andre lide på min bekostning, bare for at jeg kan få det bedre med mig selv. Det er heller ikke alle jeg har såret som jeg kan få kontakt til igen, dem må jeg så skrive til også selvom jeg ikke kan sende brevet.)

Tiende Trin: Vi fortsatte med vor selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.
(At indrømme når jeg har begået en fejl, er blevet en del af min nye hverdag, jeg behøver ikke længere at skjule når jeg fejler, jeg lære af mine fejl.)


Elvte Trin: Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi bad om at få at vide, hvad der var Hans mening med os, og om at få styrke til at udføre den.
(Daglig bøn og meditation er nu en fast bestanddel af min tilværelse, Hver dag, beder jeg om at Gud (som jeg opfatter ham) vil vise mig vejen jeg skal gå og give mig styrken til at udføre det job, han mener jeg skal.)


Tolvte Trin: Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os.
(Jeg forsøger hver dag at gøre mit til at oplyse og fortælle om hvilke muligheder der er for helbredelse fra misbrug, kan jeg gøre bare en lille indsats for at bringe budskabet videre, bliver jeg ydmyg og taknemlig over at det lykkes.)
Siden dannet på: 1,15 sekunder
82,255 Unikke besøg